Want to know what it takes to grow in the Nordic pharma industry over the next 3-5 years? Get the insights from Forward Thinkers Review 2.0

X

Praktikant til Nordic Market Insights team

Praktikant søges til Signums Nordic Market Insights team

Er du en spirende analysekonsulent med interesse for lægemiddelindustrien og sundhedsvæsenet? Så er her din mulighed for et lærerigt praktikophold i professionelle rammer med skønne kollegaer og gode ordninger, hvor du kan få prøvet din viden og kompetencer af i praksis.

Hos Signum Life Science søger vi en praktikant i første halvår 2026, som har lyst til at arbejde med rådgivningsprojekter i krydsfeltet af metodisk faglighed, analytisk kompetence og kommerciel forståelse.

Sammen forstår vi vores kunders udfordringer og vidensbehov, designer og udfører et passende feltarbejde og leverer på denne baggrund skarp analyse og rådgivning, oftest med et kommercielt perspektiv. Du vil indgå som en del af den fulde proces sammen med dine garvede kollegaer.

Vores projekter favner bredt fra understøttelse af lanceringsstrategier for ny medicin, over brugertest- og udvikling af patient-rettede løsninger til grundlæggende forståelse af diverse patientgrupper, så du kan forvente et varieret og lærerigt praktikophold.

Du kan læse et par af vores cases her for at blive lidt klogere på de projekter, som vi gennemfører i teamet.

Det bliver både sjovest og mest udbytterigt, hvis du kan se dig selv i noget af dette:

  • Du er åben, fuld af gå-på-mod og har lyst til at lære.
  • Du er nysgerrig, lyttende og sætter dig grundigt ind i vores kunder og projekter.
  • Du kan lide at arbejde projektorienteret og er god til at bevare struktur og overblik, selvom du er en del af flere projekter.
  • Du har interesse i markedsanalyse og har arbejdet empirisk i din uddannelse.
  • Du nyder at zoome ind i analytisk arbejde, finde de gode historier og formidle dem skriftligt og visuelt.
  • Du finder det givende at skabe repræsentation for læger, patienter og device-brugere i virksomhedernes kommercielle strategier.
  • Du har lyst til at blive en del af professionel kultur, hvor vi lytter, støtter og løfter hinanden.

Desuden er det en forudsætning at:

  • Du er i gang med en videregående uddannelse med godkendt praktikperiode. Vi ser gerne, at du som minimum er i sidste halvdel af din bachelor eller i starten af kandidaten. Der kan være mulighed for at fortsætte som studentermedhjælper.
  • Du kan formulere dig godt både skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk. Kendskab til svensk og norsk kan være en lille fordel, da vores arbejde er nordisk.
  • Du er komfortabel med at arbejde på kontor og bruge en del timer på tværs af Outlook, PowerPoint og Excel mv.

Vi er ikke fastlåste på nogle specifikke uddannelser, men forløb der giver indblik i markedsanalyse og metode, kommerciel forståelse og har berøring med vores felt er at foretrække. Vi vil så vidt muligt forsøge at tilpasse projekter og opgaver til den skarpeste kandidat – det er uafhængigt af, om du er på vej til at blive metodespecialist, kommerciel aspirant eller sundheds-fagekspert.


Vi ser gerne, at du er en fast del af huset og som udgangspunkt arbejder 30-37 timer om ugen sammen med os – langt størstedelen af dem på kontoret, så du bliver en del af arbejdspladsen. Vi er indstillede på at tilpasse timerne til eksaminer og evt. praktikrapporter.

Vi forestiller os at praktikopholdet følger forårssemestret fra februar til juni, men er klar til at tilpasse til dit studie.

Vi tilbyder en erkendtlighed på 3.000 kr. per måned, som en påskønnelse for din tid og arbejde. Frokost-, frugt-, kaffeordning m.fl. medarbejdergoder vil du selvfølgelig også blive del en af.

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt til Stefan Papadakis, Chief Advisor, sgp@signumlifescience.com eller Kathrine Thonbo, People & Business Manager på kmt@signumlifescience.com

Signum er en innovativ nordisk virksomhed, der beskæftiger sig med at omdanne sundhedsdata og markedsindsigter til handlingsrettede Decision Intelligence (DI)-løsninger. Vi giver vores kunder mulighed for at uddybe deres markedsforståelse, træffe informerede valg og forudsige konsekvenserne af deres beslutninger. Med et flerdimensionelt overblik over nordiske salgs- og sundhedsdata giver Signum indsigt til virksomheder, patienter og sundhedspersonale inden for life science.

Signum er en del af Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og ligger i Life Science Huset på Østerbro i København tæt på de naturvidenskabelige fakulteter.

Hvis du har nogen spørgsmål, kan du kontakte Stefan eller Kathrine.

Vi ser frem til at høre fra dig.

For mere information, kontakt

Stefan Papadakis, employee at Signum, Chief Advisor, Nordic Market Insights

Stefan Papadakis

Chief Advisor, Nordic Market Insights and Access


sgp@signumlifescience.com

+45 40 13 14 86