Want to know what it takes to grow in the Nordic pharma industry over the next 3-5 years? Get the insights from Forward Thinkers Review 2.0

X

Studentermedarbejder i Life Science

Vi har brug for endnu en studentermedarbejder, så vi søger måske dig?

Ønsker du at bruge din lægemiddelviden- og indsigt aktivt på relevant og meningsfyldt arbejde med henblik på en senere ansættelse i sundhedssektoren eller i medicinalindustrien?

Signum Life Science er som virksomhed omdrejningspunktet for meget af den markedsinformation, som lægemiddelindustrien arbejder med for at patienterne kan få hurtig adgang til nye lægemidler. Signum rådgiver medicinal- og biotekindustrien bredt om de bedste veje til hurtig ibrugtagning af nye lægemidler, herunder Medicinrådet, Amgros og Lægemiddelstyrelsens tilskud til lægemidlerne i primærsektoren.

Vi arbejder løbende på mulighederne for at forbedre rådgivningen, og at denne altid er ”up to date” ved til stadighed at indhente informationer fra mange kilder og bringe nyeste og gældende regelsæt i spil i rådgivningsarbejdet.

Hvis du er den rette til at hjælpe os, så passer det meste af nedenstående på dig:
  • Du er netop ved at afslutte din bachelor i farmaci
  • Du har altid målet i sigte og styrer direkte efter det
  • Du har stor interessere i lægemidler og deres anvendelse både i lægemiddelindustrien- og et samfundsmæssigt perspektiv
  • Du kan både lide opgaver, som bringer din viden og evner i spil, men også rutine opgaver
  • Du ved at detaljer kan være vigtige og har blik for detaljerne når det er relevant
  • Du kan have flere bolde i luften og trives med deadline
  • Du er socialt kompetent , dygtig til teamwork og god for et grin
Vi kan tilbyde dig:
  • Udfordrende arbejde med tæt kontakt til medicinal- og biotekindustrien
  • Et stærkt afsæt for din videre karriere fra et kompetent og professionelt miljø
  • Chancen til at bringe din viden og indsigt i spil i relevante sammenhænge
  • Du vil få mangeartede opgaver men en primæropgave vil bestå i at indsamle information fra strukturerede datakilder, f.eks. European Medicines Agency (EMA); European Union Tenders Electronic Daily (TED); Lægemiddelstyrelsen; Medicinrådet og Amgros, NHS  ClinicalTrials.gov og efterfølgende sammenstille de for opgaven relevante informationer på en struktureret måde
  • Attraktive arbejdsforhold
  • Du vil indgå i et lille team og indgå i et tæt samarbejde om opgaverne samtidig være en del af en større organisation på 55 medarbejdere
Konkret omkring jobbet
  • Start hurtigst muligt
  • Timelønnet
  • 10-15 timer om ugen
  • Primært på kontoret
  • Fleksible arbejdstider, der tilpasses dit studie
  • Koncernsproget er engelsk
Om Signum Life Science

Signum er en innovativ virksomhed, der beskæftiger sig med at omdanne sundhedsdata til handlingsrettede Decision Intelligence (DI)-løsninger. Vi giver vores kunder mulighed for at uddybe deres markedsforståelse, træffe informerede valg og forudsige konsekvenserne af deres beslutninger. Efterhånden som vi udvikler os fra en traditionel BI-dashboard-udbyder til et knudepunkt for holistiske DI-løsninger, spænder vores platforme over apps, websteder, dashboards, konsulentrapporter og meget mere.
Med et flerdimensionelt overblik over nordiske sundhedsdata giver Signum indsigt til virksomheder, patienter og sundhedspersonale inden for life science.

Signum er en del af Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og ligger i Life Science huset i København Ø tæt på de naturvidenskabelige fakulteter.

Ansøgning og CV sendes til Ulla Ege Johansen, Chief Advisor Market Access. Direkte: 22746019 mail: uej@signumlifescience.com eller Kathrine Thonbo People & Business Manager. Direkte: 40119817, mail: kmt@signumlifescience.com

Hvis du har nogen spørgsmål, kan du rette henvendelse til både Ulla eller Kathrine.

Vi ser frem til at høre fra dig.